Klumme fra Faaborgegnens Efterskole bragt i Fyens Stiftstidende d. 19. august 2016

I Skyum Bjerge i Thy findes en sten med inskriptionen; hvorfor er du så dejlig? Stenen er en del af fortællingen om højskolemanden Aage Rosendal og hans livsværk; Æ verdensuniversitet.

En fortælling om altid at møde mennesker med det glimt i øjet, der siger; hvorfor er du så dejlig? At mødet med og forståelsen af et andet menneske altid bør starte med at søge det dejlige og det særlige. Det smukke, der sommetider lander i øjets himmelskær er ikke det, der kan måles og vejes, men netop det der sker, når vi i stedet for at lede efter svar og mærke efter inden i os selv, minder hinanden om også at flytte blikket fra vores indre mod det samfund, som vi er en del af.

Hvad vil det sige at være et menneske er måske det vigtigste spørgsmål, som vi kan stille os selv, hvis vi vil være en nation af dannede borgere. Svarene på det spørgsmål bør til stadighed afspejles i det, som vores børn og unge møder i den danske skole.

Ifølge professor i filosofi Peter Kemp er dannelsesbegrebet i dag dog reduceret til de kompetencer, der gør den enkelte i stand til at læse, skrive og regne. Den oprindelige forståelse af dannelse, som udgjordes af, at eleverne skulle dannes til borgere med en social og etisk forståelse, er i disse år ved at forsvinde, og det er bekymrende. For der findes i dette lys ikke noget fælles, ingen samtale, ingen kultur, intet fællesskab, ingen fornuft, ingen historie, ingen kærlighed, ingen frihed, ingen skønhed, ingen skabelse. Kun systemer og metoder. Fra pædagogik til didaktik, evidens og metode. Fra fællesskab til funktion. Fra pædagogik til metode uden tænkning og etik.

Danmark beundres for et skolesystem, der i mere end 150 år har indeholdt begreber som selvstændighed, værdier, kreativitet og dannelse.

Hvis den almene dannelse ikke fortsat er en vigtig del af skolegangen, vil det fÃ¥ vidtrækkende konsekvenser for den enkelte elev og dermed for Danmark. Lad os derfor holde fast i den holdning og det princip, der hylder, at skole og uddannelse ikke blot skal sigte mod kompetencer som at regne, stave og læse, men netop ogsÃ¥ skal bidrage til dannelsen af det menneske, der lever og lider, tvivler og tror, kæmper og fester, fødes og dør i det liv, der ikke leves af sig selv – menneskelivet.

I Kold og Grundtvigs eget land skal vi i skolen ydmygt træde varsomt, thi her bliver mennesker til, og så stædigt minde hinanden om, at dannelse er det man husker, når man har glemt, hvad man har lært.

Så hvorfor er du mon egentlig så dejlig?