Efterskole for alle
17. marts, 2017På årsmødet i weekenden spurgte Stine Bosse; Hvad er efterskolernes raison d’être – grund til at eksistere – er der egentlig en reel grund? Ifølge professor i psykiatri Viktor Frankl er mennesket ultimativt selvbestemmende. Hvem vi bliver, bestemmer vi selv. Helgen eller skurk – engageret eller ligeglad – mennesket har begge potentialer i sig. Hvilket af potentialerne, der kommer til udtryk, hvilket af dem der virkeliggøres, er et spørgsmål om beslutninger. Ikke om omstændigheder. Hvis den antagelse er korrekt, er det vel også gældende for efterskolernes placering i skoleverdenen. Hvilke udviklingsmuligheder der virkeliggøres er et spørgsmål om beslutninger. “Vi tager socialt ansvar” kunne læses på et af refleksionskortene på årsmødet. Hvis det skal være et udsagn, der rækker udover refleksionen, er det altafgørende, at vi ser det som en nødvendighed og ikke blot en mulighed. Når vi vælger bliver det en nødvendighed; danskerne findes jo i mange modeller.
Replik i Efterskolebladet af Michael Thagaard, Faaborgegnens Efterskole