Hvad gør man, når remoncen mislykkes og moussen skiller?

Tiden er gået – træd væk fra jeres kager. Et udtryk, der rammer tv-skærmene i mangt et dansk hjem, når Den Store Bagedyst rammer lige i hjertekulen på en anseelig procentdel af den danske befolkning, der hver onsdag tuner ind på DR og ser med, når et hold af kompetanter dyster om at bage deres følelser. Der bliver grædt over mislykket remonce, døde kager og mousse der skiller – og grinet med ekstatisk lettelse, når Timm Vladimir overrækker ugens forklæde.

Madprogrammerne fremviser vores følelsesregister og tvinger os til at reflektere over, hvilken krumme vi er gjort af. Og vi vil gerne slå fast; årgang 16-17 er gjort af en særdeles gode krummer. I går bad vi eleverne om at finde et øjeblik, som de synes var særligt for dem i den første tid på FAAE. Der kom mange gode betragtninger, og samtidig gav det anledning til en snak om, at der stadigvæk er elever, der kæmper med hjemve og andet, der gør, at vi alle skal være opmærksomme og gavmildt dele ud af gode øjeblikke.

For 16 år siden gav fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen et bud på ungdomsgenerationen i dag. Han kaldte den nuværende ungdomsgeneration for “Den samplede generation”, fordi han dengang troede på, at de unge vil komme til at sammensætte deres liv af de forskellige bidder, som de møder gennem deres tilværelse, og dermed skabe deres eget liv ud af disse meget forskellige bidder.

Man kan derfor også tale om en samplet livsstil. En samplet livsstil betyder, at man vil sammensætte livet af en række forskellige stumper, som man personligt finder af værdi. Det betyder også, at traditionelle karriereveje ikke vil tiltale de unge. Et andet led i den samplede identitet er, at de unge forestiller sig, at de kan fortsætte med at leve et liv, der hele tiden stykkes sammen af mange elementer, også efter en eventuel stiftelse af familie med børn. De vil ikke længere være ude efter den store sammenhæng i livet. De vil være optaget af at gøre det, som de finder bedst i netop den situation, som de i enhver tid befinder sig i.

Måske har fremforskeren ret på en række punkter, omend det er skrevet for 16 år siden. For nogle af de unge – vores elever, jeres børn – kan denne samplede forestilling om livet givetvis være forbundet med en svimlende følelse af at have stor frihed og kontrol. Men for andre, fremstår det snarere som et ubærligt ansvar, for det moderne menneske bliver som en campist, der, hvis man er utilfreds med det sted, man er, bare skifter campingplads.

Bagsiden af medaljen er, at folkeskolen, ungdomsuddannelserne og arbejdslivet – bliver én stor kampplads, hvor alle og enhver kommer rendende med lige nøjagtig deres ønsker til, hvordan de vil have det. Og alle tror, at de kan få det, som de vil have det.

Når interesserede i 2016 spørger ungdomsgenerationen om, hvad der aktuelt er den største udfordring, så er det typiske svar, at de netop har svært ved at overskue alle de valg, de skal træffe for at kunne skabe sig et liv. Så imens individualismen sejrer, bliver præmien tvivl og ensomhed.

I en tid hvor man fra tid til anden oplever, at remoncen skiller, er det godt at vide, at der også er en anden vej. En vej, hvor vi erkender, at vi alle har brug for ståsteder, som holder os fast.
Derfor vil vi gerne fortælle eleverne på Faaborgegnens Efterskole om de ståsteder, som vi finder vigtige; det, der kan holde os fast, hvis vi nu ikke får ugens forklæde. Det handler også om,
at vi i stedet for hele tiden at lede efter svar og mærke efter inden i os selv, skal minde hinanden og eleverne om også at flytte blikket fra vores indre mod det samfund, som vi er en del af.

Filosoffen og forfatteren Iris Murdoch mente, at alle ståsteder var givne, som noget mennesket kan blive opmærksomt på og gradvist opdage. Hvis den antagelse er korrekt, så er hendes næste antagelse også korrekt; hvis man er tilstrækkelig opmærksom på, hvad der sker omkring én, vil man ikke have et valg, for det vil så være indlysende, hvad der skal gøres.

Derfor er talen og det skrevne om dannelse så vigtig. Derfor skal eleverne på FAAE lære om og være i kærligheden, ansvaret, tilgivelsen, det forpligtende fællesskab og andre væsentlige områder og værdier.

Der er mange ord i et nyhedsbrev, men sådan er det, når der er noget vigtigt på færde.

Vi glæder os til at tage fat efter efterårsferien, og der venter mange spændende oplevelser; faguge, projektuge, brobygning og mange herlige hverdage.

I avisen har man i den forgangne måned kunnet tage den store “Hvilken store bagedysttype er du?”, for som der står er Den Store Bagedyst en smukt skåret bærsymfoni af forskelligeartede samfundstyper, og så er det jo rart at kunne spejle sig sig i tv-bagekunstens arketyper.

Når fjernsynet er slukket, og Gunnar er sendt hjem, skal vi som mennesker i et forpligtende fællesskab stille os til rådighed som spejl for de mennesker, der er omkring os. Vi skal spejle os i andre og være til rådighed for de andre som spejl. Det tænkte Grundtvig for mange år siden – længe inden Timm Vladimir, Blomsterberg og alle de andre – for kun i et sådant fællesskab kan mennesket finde sig selv.